Baby- og børnefysioterapi
– hjemme hos jer
Hjemmebesøg i Hornslet, Aarhus og på Djursland
Jeg tilbyder specialiseret baby- og børnefysioterapi til babyer, børn og unge (0–15 år).
Mit fokus er at skabe kropslig ro, balance og trivsel, så dit barn får de bedste forudsætninger for at udvikle sig.
Behandlingen foregår som hjemmebesøg, hvor jeres barn er i trygge og velkendte rammer – og hvor øvelser og vejledning kan blive en naturlig del af jeres hverdag.
Jeg arbejder helhedsorienteret med krop, sanser og nervesystem, altid med respekt for barnets tempo og familiens hverdag.
Udvikling sker ikke i ét stort spring.
Den sker i små, trygge skridt.
Jeg kommer hjem til familier på Hornslet, Aarhus og på Djursland.
v/ Mathilde Hebsgaard Høyen
Baby- og børnefysioterapeut


Det siger familierne
Flere familier vælger et forløb hos SMÅ SKRIDT, fordi det giver mulighed for hurtig hjælp – uden at gå på kompromis med kvalitet, nærvær og faglighed.
Udtalelserne herunder er fra familier, der har oplevet forskellen ved at blive mødt hjemme i trygge rammer.
“Vi opsøgte Mathilde, fordi vores baby græd rigtig meget, og vi ikke vidste, hvad vi skulle gribe i. Hun hjalp os med at finde frem til årsagen og gav os konkrete metoder til at hjælpe vores barn. Samtidig blev vi mødt med stor forståelse. Det betød meget at få bekræftet, at det er hårdt at stå med et grædende barn mange timer i døgnet. Efter gentagne besøg og øvelser kom vores barn på rette vej.”
Forældre i Skæring
“Vi følte os trygge og klædt på med redskaber til hverdagen.”
Kathrine, mor
“Professionel, legende og god til at læse børnene.”
Rebecca, mor
“Mathilde arbejdede i børnenes øjenhøjde og gjorde øvelserne til leg. Vi fik konkrete greb og en tydelig retning.”
Amalie, mor
Hvornår giver baby- eller børnefysioterapi mening?
Mange familier kontakter mig, fordi:
– deres baby har favoritside, skævhed eller spændinger
– en baby virker urolig eller har svært ved at finde ro
– der er søvnudfordringer eller maveuro
– et barn har motoriske udfordringer eller smerter
– der opleves motorisk uro eller mange nedsmeltninger
– de ønsker forebyggende fysioterapi fra start
Som baby- og børnefysioterapeut møder jeg både familier med konkrete udfordringer – og familier, der ønsker at skabe de bedste forudsætninger tidligt.
Begge dele er lige velkomne.💛
Hjemmebesøg – fysioterapi i trygge rammer
Et hjemmebesøg hos Små Skridt er en grundig fysioterapeutisk vurdering af dit barns bevægelse, balance og regulering.
Behandlingen foregår i jeres hjem, hvor barnet er mest trygt – og hvor løsningerne kan integreres direkte i hverdagen.
Fordele ved hjemmebesøg:
– barnet er i kendte omgivelser
– forældrene kan lettere omsætte vejledningen i hverdagen
– vi kan tage udgangspunkt i de situationer, der fylder mest
– der er tid til ro, pauser og justeringer
Hos mig er det ikke barnet, der skal passe ind i behandlingen
– det er behandlingen, der tilpasses barnet og familien.
Hjemmebesøg med baby- og børnefysioterapeut
Min tilgang
Hos Små Skridt starter vi altid med ro og overblik.
Ved et hjemmebesøg:
💛 vurderer jeg barnets bevægelse og kropslige balance
💛 ser vi på samspillet mellem motorik og nervesystem
💛 får I konkrete, enkle øvelser og håndteringsgreb
💛 lægger vi en realistisk plan for næste skridt
Målet er ikke flest mulige behandlinger.
Målet er tryghed, forståelse og holdbare løsninger.
Andre måder vi kan arbejde sammen
Baby- og børnefysioterapi på Djursland – næste skridt
Er du i tvivl om, om dit barn har brug for fysioterapi?
Vi kan tage en kort, uforpligtende samtale og finde den rette retning sammen.



